Detaljer om certificeringsforløbet

Vi anerkender, at Theraplay kræver særlige færdigheder og evner, og at det ikke er en tilgang, der egner sig for alle. Vi gør en stor indsats for at identificere eventuelle problemer tidligt i certificeringsforløbet, før man afslutter Foundational Level. Hvis du ønsker at gå videre til Intermediate Level, skal din supervisor derfor også være enig i, at det er en god ide. Vi skal sikre os, at metoden ligesom ligger til dig, således at du som behandler kan sætte sig selv i spil i metoden og række ud til de sårbare familier, du arbejder med og gøre en forskel, der batter.

At være i certificeringsforløbet er lidt ligesom at tage et kørekort. Nogle har brug for flere køretimer end andre. Hvis du har brug for et par ekstra supervisionstimer, vil din supervisor naturligvis tale med dig om det. Det er derfor, vi vægter, at man mindst skal have 8 supervisioner på hvert niveau. Oftest ligger det mellem 8 – 10 supervisioner. Sjældent over 10 supervisioner.

Ved alle milepæle i forløbet bedømmer supervisoren dine Theraplay-færdigheder på en skala fra 1 til 5. Der kræves en gennemsnitlig score på 3 for udstedelse af et certifikat på Foundational Level; en gennemsnitlig score på 3,5 for udstedelse af certifikat på Intermediate Level og en gennemsnitlig score på 4 for udstedelse af certifikat på Final Level.

En sjælden gang imellem sker det, at en kandidat ikke består sin Midterm eller Final. I så fald er den amerikanske og den danske supervisor altid i dialog med hinanden om de arbejdsområder, der lige skal finjusteres, og der bliver lagt en konkret plan for supplerende supervision. Denne plan bør højest omfatte supervision på 3 supplerende sessioner. Der indsendes herefter materiale til en ny afsluttende evaluering, når de fastsatte mål er opfyldt.